Gør drømme til virkelighed

Man står der i midten af smil og glæde, danser og synger af bare lykke.
Alle de bedste er omkring en og man har succes med alt hvad man laver.
Man har en dejlig fyr i sit liv som er det perfekte for en, og alt lutter af idyl og skønhed.
– og så vågner man op om morgen og indser at det hele bare var en drøm, og det eneste
man ønsker sig er at komme tilbage til alt det fantastiske.
Men i stedet for at drømme hvorfor så ikke gøre det hele til virkelighed??
Starte i de små og vokse med drømmene og verden omkring dem.  

Ødelagt indefra

Ny dokumentar serie på TV2 kaldt “Mobbet” rulle over skærmen i går.
– hjertebanken og tåre i øjnene..

Jeg går meget op i emnet mobning, både som en del af mit privatliv og mit professionelle liv. Mobning er et meget stærkt og følsomt emne for mig, da jeg desværre har mærket det på egen krop, og har både mærket det ubehagelige ved at have været mobbeoffer, og det “gode” ved at være mobbeoffer.

Mobning ødelægger det enkelte barn/voksen indefra. Det gør at man kun kan fokusere på alt det “dårlige” ved sig selv, eller i hvert fald det man tror er dårligt fordi andre siger det. Men det er nogle “dårlige” personer der har valgt at det er en dårlig ting at være anderledes.

Mobning sidder i kroppen resten af livet. Som en af drengene i udsendelsen “Mobbet” sagde; “Mobning er som et krøllet papir. Selvom man retter det ud, vil folerne altid være der”. Lige meget hvordan ens liv har udrettet sig siden man blev mobbet, så vil det altid sidde i en. Nogen vil mærke til det ofte, andre sjældent og nogen næsten slet ikke (det kan også ske ubevidst – at blive stoppet et sted i tanker om fortidens smerter).

Vi er alle forskellige, og det skal vi have lov til at være.
Efter mine egne oplevelser med mobning på egen krop, blev det pludselig min “levevej” at være “anderledes”, og samtidig givet mig en ro i at være mig selv og gå mine egne veje. Jeg har lært at have min egen stemme og mine egne holdninger. Men angsten sidder stadig i mig, og den er der dagligt! Jeg er bange for at gøre noget forkert, og på nogen punkter bange for at skille mig ud. Jeg er usikker på egne evner og har til tider et meget lavet selvværd.

Mobbeofre bedrejder oftest dem der mobbede dem for den person de bliver til, eller den person de er under mobningen. Og størstedelen af skylden er også mobberne – dårlig selvtillid og usikkerhed er deres skyld. Men der også ens egen skyld at man ikke kommer videre i sit liv og tager chancen om at få det bedre. Man behøver ikke at klare det alene, der findes massere af person der kan hjælpe en, både professionelle og private personer. Vælg den person man har det bedst ved at fortælle om ens følelser, mobning, evt. fortid osv. Og hvis det er svært at sige, så skriv et brev, for det første skridt er at lette sit hjerte og komme ud med det man går og gemmer inden i.

Følg dit hjerte og dine drømme og kom videre! For alle fortjener at komme videre med sit liv, leve godt og være glad! Vi er alle fantastiske på hver vores underlige og unikke måde! 🙂