Praktik i udlandet?

ME ME ME …

Havde lige lyst til at være lidt egoistisk og skrive lidt om mig selv…. 😛

Jeg har altid hadet at gå i skole, af flere forskellige grunde. Syntes det var røv kendeligt at gå i skole, og havde meget svært ved at koncentrere mig. Jeg havde meget svært ved at lære/ gide, at lære de ting jeg ikke kunne se hvad jeg skulle bruge dem til i mit liv. Jeg blev mobbet fra ca. 5-10 klasse, men havde dog mine lyspunkter i 8+9 klasse. Mobningen har gjort en masse ved mig der gør at jeg er som jeg er i dag.

Jeg har haft en mild for socialangst siden omkring 6. klasse, og derfor kan jeg godt fremstå meget genert og tilbageholdende nu. Jeg er kommet meget langt med min angst, men har stadig et par punkter der er svære at komme igennem. Jeg tror at pga. en svær skole tid har jeg valgt at jeg selv vil arbejde med udsatte børn og unge. Jeg er ved at lære til pædagogisk assistent, og mine planer er at læse til socialrådgiver bagefter.

Jeg er en person der ikke finder mig i ret meget, er meget nærtagende og naiv. Nogle mennesker vil nok sige at jeg bliver hurtigt sur og tager mange ting alt for nært, men grunden er nok at jeg har fundet mig i alt for meget gennem mit liv, uden at råbe højt, og nu skal der ikke så meget til at bomben springer.

Jeg er ekstremt følsom! Der skal ikke meget til for at jeg bliver såret.. Jeg går altid helhjertet ind i ting såsom f.eks. forhold, og derfor går jeg helt ned, hvis jeg føler mig udnyttet, eller hvis jeg ikke kan mærke fyren længere.. Jeg tænker det værste hvis en fyr bliver ved med at skrive med eller snakke om andre piger – ja er nok jaloux… Og igen så er jeg så pisse naiv og tror på det bedste, selvom jeg har en anden mavefornemmelse. Jeg ligger alt for mange følelser i tingene, og ligger for meget i tingene, at f.eks. smil, kys og kærtegn er kærlighed, men har efterhånden lært, at det er få der tænker sådan.

1601395_10152784567269161_2627823192088926699_n

Jeg forelsker mig ikke på samme måde som tidligere…. Har altid gået 100 % ind i ”forholdet” jeg havde til en fyr. Mit hjerte bankede af spænding ved at se ham, smilet var kæmpe, kyssene mange, afhængigheden af hans krop, søde ord og kærlighed, men sådan er det slet ikke mere. Tror jeg er bange…. Bange for at blive såret igen. Har meget svært ved at give mig 100%, og jeg hader det, men det er som om at følelserne og lysterne bare står mod en mur, og ikke får lov til at komme videre.

Jeg har et meget lavt selvværd! Jeg er blevet tryglet ned i mange år som sagt, og det sætter altså sine sport. Hader mit eget look. Mit hår er for tyndt, krøllet, irriterende og grimt, og det bliver farvet blod for brunt er for kedeligt til mig… Hader min højde på 152 cm! Er blevet drillet meget med det, og det irritere mig at jeg føler at alle fyre kiggere mere efter de flotte høje tynde tøser end på mig.. Jeg synes at jeg har for meget fedt de forkerte steder. Har for meget mave og lår og røv. Vil gerne have en flad mave, smalle lår, en lille røv og større bryster. Jeg hader mit ansigt, især uden make up, det er i mine øjne forfærdeligt… Jeg er bleg som en snemand!  Osv osv osv…

 

HAPPINES AND LOVE

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Praktik i udlandet?