Verdenens skønhedsfejl

11052874_10153146607284161_2432116724130806480_n

“At sanse verdenen, og se alle de finurlige og skæve detaljer, er en helt særlig form for skønhed”.

Når alt stressen skal ud af min krop elsker jeg at gå ture, og meget gerne lange ture som jeg ikke ved hvor fører hen. Jeg planlægger måske mit start sted, men resten af ruten skal jeg ikke tænke over, den finder mig.

Jeg elsker at gå nye veje, og alle mulige former for sideveje og stier drager mig. Det er her jeg ligger mærke til detaljer, finurligheder, gammel og ny skønhed.. De ting er mine øjne ofte blinde for når jeg går de samme steder som jeg har gjort 100 gange før. Af og til ser jeg også nye ting eller i hvert fald ting som jeg ikke har lagt mærke til før når jeg går mine vante ruter, men så handler det ofte om at kigge op eller ned, i stedet for bare ligeud.

Verdenen er smuk, og hver evigt eneste punkt på verdenskortet har en historie. En historie som måske kun nogle få kender, måske mange eller måske alle? Historier vi er vidner til, indblandet i eller bare hører om. Historier vi bliver pålagt at lærer om, og historier vi måske ville ønske vi kendte til.

Selv de mørke og kolde gader kan have haft sin storhedstid. Og selv de fineste steder kan være et glansbillede uden andet end en økonomisk værdi.

Jeg synes man skal give sig selv lov til at sanse tingene omkring en. Vi har for travlt med alt muligt andet, som måske i sidste ende ikke har den store betydningen..

Man skal kunne turer at mærke sig selv helt inde fra, og nyde det. Nyd livet og tingene omkring dig, slap af, du skal nok nå det hele. Prioter dine drømme og ønsker- kig op, stå stille i et kort øjeblik og bare sans det hele ind. Vi behøver ikke være perfekt før verdenen  er det. Smil på en gråvejrsdag og nyd livet.

LOVE Camilla. 💖

Uforståelig

“Prøv ikke at forstå mig. Accenter mig og forbedre mig, men aldrig forny mig”.

Jeg har altid hadet når folk synes de skulle lave om på den jeg er, men har lært med tiden at det er okay at blive en forbedret version af sig selv, men at ville skabe en helt andet person er det jeg synes er forkert..

Jeg vil gerne forståes, men ved at jeg er uforståelig. Ofte forstår jeg ikke engang mig selv, men jeg vil have lov til at være mig, men jeg forsøger også at række hånden frem, og lade nogen hjælpe mig med at blive en forbedret mig.

Vi udvikler os hele tiden, hvilket er naturligt. Så vi vil ikke altid være den samme, så hvorfor ikke udvikle os positivt? Og er det ikke altid nemmere at lærer noget nyt i samarbejde med andre?

Selvfølgelig skal det være de rigtige personer der skal hjælpe en på vejen mod det bedre, men nogen gange er det de forkerte mennesker der får ens øjne op for, at man bliver nød til at gå en anden vej end det man plejer for at opleve noget nyt.

Tag den stig der virker utryg og skræmmende er ikke en fed følelse når man står ved skillevej, men det er den du vil huske, og måske synes var fedest, når vejen en dag er slut eller en ny vej viser sig på din rute.

Livet er svært, for nogen følelses den sværere end for andre, eller også er nogen bare bedre til at skjule det end andre.

Prøv at forstå mig, eller?
Jeg er en person som tænker utrolig meget. Men hvorfor egentlig? Er tankerne ikke bare en stopklods som bremser en i at gøre det men måske gerne vil, men bliver overtaget af frygt?

Sådan er mine tanker i hvert fald ofte. Præget af frygt. Frygt fra hvad? Ja, det er så her jeg ikke forstår mig selv, og jeg ved andre ikke forstår mig.. hmm. Eller i hvert fald ikke dem som ikke føler som jeg.

Hmm. Det er bare en følelse. Frygt er en tanke og en følelse. Der er ofte ikke noget at være bange for, men hjernen kan huske de lignede og dårlige siturationer, så den reagere på samme måde hver eneste gang den kommer i samme situration.

I nogle af situationerne har jeg lært at styre min hjerne, ved at tænke på noget andet inden jeg bevæger mig ind på “krigsstien” som min krop tror det er. Det er nok også en af grundende at jeg ofte ikke kan huske hvad jeg skal eller sige, og derved hakket mig igennem samtalen. Eller også at jeg tænkt for meget over det jeg skal sige eller gøre og så lukker det hele ned eller igen et hak i systemet.

Jeg føler alting meget intenst, og de fintfølende små tintagler er altid vågne og på jagt. Det ville jeg ønske jeg kunne lave om på, for er næsten sikker på at mine tanker og følelser ofte ikke holder stik, men når jeg nu ved dette, hvorfor kan jeg så ikke lave det om? Jeg tror det er fordi jeg nok stadig er usikker på om det er sandheden.

Men jeg vil forbedres. Jeg vil lærer og styrkes.

Jeg udfordre mig selv hver evig eneste dag. Ganske vist i det små, men intet er født stort.

Så accepter mig, og forstå at alle mennesker er forskellige, og at alle har en baggrund.

11178276_10153249849649161_7667446559620663592_n

– LOVE CAMILLA 💖