Tanker der flyver

Uforståelig

“Prøv ikke at forstå mig. Accenter mig og forbedre mig, men aldrig forny mig”.

Jeg har altid hadet når folk synes de skulle lave om på den jeg er, men har lært med tiden at det er okay at blive en forbedret version af sig selv, men at ville skabe en helt andet person er det jeg synes er forkert..

Jeg vil gerne forståes, men ved at jeg er uforståelig. Ofte forstår jeg ikke engang mig selv, men jeg vil have lov til at være mig, men jeg forsøger også at række hånden frem, og lade nogen hjælpe mig med at blive en forbedret mig.

Vi udvikler os hele tiden, hvilket er naturligt. Så vi vil ikke altid være den samme, så hvorfor ikke udvikle os positivt? Og er det ikke altid nemmere at lærer noget nyt i samarbejde med andre?

Selvfølgelig skal det være de rigtige personer der skal hjælpe en på vejen mod det bedre, men nogen gange er det de forkerte mennesker der får ens øjne op for, at man bliver nød til at gå en anden vej end det man plejer for at opleve noget nyt.

Tag den stig der virker utryg og skræmmende er ikke en fed følelse når man står ved skillevej, men det er den du vil huske, og måske synes var fedest, når vejen en dag er slut eller en ny vej viser sig på din rute.

Livet er svært, for nogen følelses den sværere end for andre, eller også er nogen bare bedre til at skjule det end andre.

Prøv at forstå mig, eller?
Jeg er en person som tænker utrolig meget. Men hvorfor egentlig? Er tankerne ikke bare en stopklods som bremser en i at gøre det men måske gerne vil, men bliver overtaget af frygt?

Sådan er mine tanker i hvert fald ofte. Præget af frygt. Frygt fra hvad? Ja, det er så her jeg ikke forstår mig selv, og jeg ved andre ikke forstår mig.. hmm. Eller i hvert fald ikke dem som ikke føler som jeg.

Hmm. Det er bare en følelse. Frygt er en tanke og en følelse. Der er ofte ikke noget at være bange for, men hjernen kan huske de lignede og dårlige siturationer, så den reagere på samme måde hver eneste gang den kommer i samme situration.

I nogle af situationerne har jeg lært at styre min hjerne, ved at tænke på noget andet inden jeg bevæger mig ind på “krigsstien” som min krop tror det er. Det er nok også en af grundende at jeg ofte ikke kan huske hvad jeg skal eller sige, og derved hakket mig igennem samtalen. Eller også at jeg tænkt for meget over det jeg skal sige eller gøre og så lukker det hele ned eller igen et hak i systemet.

Jeg føler alting meget intenst, og de fintfølende små tintagler er altid vågne og på jagt. Det ville jeg ønske jeg kunne lave om på, for er næsten sikker på at mine tanker og følelser ofte ikke holder stik, men når jeg nu ved dette, hvorfor kan jeg så ikke lave det om? Jeg tror det er fordi jeg nok stadig er usikker på om det er sandheden.

Men jeg vil forbedres. Jeg vil lærer og styrkes.

Jeg udfordre mig selv hver evig eneste dag. Ganske vist i det små, men intet er født stort.

Så accepter mig, og forstå at alle mennesker er forskellige, og at alle har en baggrund.

11178276_10153249849649161_7667446559620663592_n

– LOVE CAMILLA 💖

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tanker der flyver