Gå nu bare fra ham

Det er lettere sagt end gjort, at “bare” gå fra en person.
Dette gælder også selvom den negative liste er længere, end den positive. Jeg kan bare ikke finde ud af, at give slip, også selvom det nok er det bedste for mig.

Jeg elsker min kæreste, og det har været turbulent længe, men hver gang jeg føler at NU går jeg min vej, så bliver jeg stoppet i det. Men lige nu sidder jeg her og tænker, at nu må jeg altså tage den svære beslutning, og stå ved den. Jeg er lige blevet moster, til min søsters første barn, og det har bare fået mig til, at se mit eget liv, i et andet perspektiv.

Nogle af mine største drømme, er nemlig langt fra min kærestes, og efter snart have kendt ham i tre år, burde det snart været feset ind, at han aldrig får de samme drømme som jeg. Jeg vil gerne ud og rejse, og det vil han da også, men jeg har bare et meget større ønske om at rejse rigtig meget, og det er ikke det han ønsker.
Jeg vil gerne have børn, og det er det eneste ønske og mål jeg bare SKAL have opfyldt, men han har meget svært ved at tage det spring, velvidende om, at det jo ikke lige er i dag vi skal have et barn. Men han er af den overbevisning om, at ingen mænd ser børn i deres fremtid. Dette ved jeg er noget vås, og er bange for, at det er en måde at springe let over emnet, og ikke bare fortælle mig, at han ikke vil have børn. Manden er 32, så hvis ikke snart, hvornår skulle de børns så have hans interesse?

Det aller værste er dog, at han ikke ønsker at flytte sammen. Han synes det er meget federe at have hver sit sted, så man han få den ro og tid alene som man ønsker. Dette er et meget stort grundlag for, at jeg bare skulle smutte, og smække døren efter mig. Så hvad stopper mig?

Trykhed, kærlighed, naivitet? I DON’T KNOW…..
I følge psykologi, er jeg en type, som ikke kan give slip. Jeg har skubbe personer til de forlader mig, men jeg kan ikke forlade dem. Det er helt sindsygt at tænke på, men det er jo rigtigt. Jeg ved ikke om det er fordi jeg er usikker på hvad der vil ske, hvis ham og jeg ikke er sammen mere. Vil jeg blomstre, eller gå i forfald?

Jeg er 24 år.
Ung? JA… På nogle punkter, men på andre punkter, føler jeg, at jeg er i en alder hvor jeg ikke kan risikere at spilde mit liv på den forkerte person. Jeg vil gerne nå at leve det liv jeg ønsker, men en mand der langt hen af vejen, ønsker det samme.

Kærligheden er svær. At give slip på den, er endnu svære.

– LOVE
CAMILLA ANGEL

20160820_112229

Verdenens skønhedsfejl

11052874_10153146607284161_2432116724130806480_n

“At sanse verdenen, og se alle de finurlige og skæve detaljer, er en helt særlig form for skønhed”.

Når alt stressen skal ud af min krop elsker jeg at gå ture, og meget gerne lange ture som jeg ikke ved hvor fører hen. Jeg planlægger måske mit start sted, men resten af ruten skal jeg ikke tænke over, den finder mig.

Jeg elsker at gå nye veje, og alle mulige former for sideveje og stier drager mig. Det er her jeg ligger mærke til detaljer, finurligheder, gammel og ny skønhed.. De ting er mine øjne ofte blinde for når jeg går de samme steder som jeg har gjort 100 gange før. Af og til ser jeg også nye ting eller i hvert fald ting som jeg ikke har lagt mærke til før når jeg går mine vante ruter, men så handler det ofte om at kigge op eller ned, i stedet for bare ligeud.

Verdenen er smuk, og hver evigt eneste punkt på verdenskortet har en historie. En historie som måske kun nogle få kender, måske mange eller måske alle? Historier vi er vidner til, indblandet i eller bare hører om. Historier vi bliver pålagt at lærer om, og historier vi måske ville ønske vi kendte til.

Selv de mørke og kolde gader kan have haft sin storhedstid. Og selv de fineste steder kan være et glansbillede uden andet end en økonomisk værdi.

Jeg synes man skal give sig selv lov til at sanse tingene omkring en. Vi har for travlt med alt muligt andet, som måske i sidste ende ikke har den store betydningen..

Man skal kunne turer at mærke sig selv helt inde fra, og nyde det. Nyd livet og tingene omkring dig, slap af, du skal nok nå det hele. Prioter dine drømme og ønsker- kig op, stå stille i et kort øjeblik og bare sans det hele ind. Vi behøver ikke være perfekt før verdenen  er det. Smil på en gråvejrsdag og nyd livet.

LOVE Camilla. 💖

Uforståelig

“Prøv ikke at forstå mig. Accenter mig og forbedre mig, men aldrig forny mig”.

Jeg har altid hadet når folk synes de skulle lave om på den jeg er, men har lært med tiden at det er okay at blive en forbedret version af sig selv, men at ville skabe en helt andet person er det jeg synes er forkert..

Jeg vil gerne forståes, men ved at jeg er uforståelig. Ofte forstår jeg ikke engang mig selv, men jeg vil have lov til at være mig, men jeg forsøger også at række hånden frem, og lade nogen hjælpe mig med at blive en forbedret mig.

Vi udvikler os hele tiden, hvilket er naturligt. Så vi vil ikke altid være den samme, så hvorfor ikke udvikle os positivt? Og er det ikke altid nemmere at lærer noget nyt i samarbejde med andre?

Selvfølgelig skal det være de rigtige personer der skal hjælpe en på vejen mod det bedre, men nogen gange er det de forkerte mennesker der får ens øjne op for, at man bliver nød til at gå en anden vej end det man plejer for at opleve noget nyt.

Tag den stig der virker utryg og skræmmende er ikke en fed følelse når man står ved skillevej, men det er den du vil huske, og måske synes var fedest, når vejen en dag er slut eller en ny vej viser sig på din rute.

Livet er svært, for nogen følelses den sværere end for andre, eller også er nogen bare bedre til at skjule det end andre.

Prøv at forstå mig, eller?
Jeg er en person som tænker utrolig meget. Men hvorfor egentlig? Er tankerne ikke bare en stopklods som bremser en i at gøre det men måske gerne vil, men bliver overtaget af frygt?

Sådan er mine tanker i hvert fald ofte. Præget af frygt. Frygt fra hvad? Ja, det er så her jeg ikke forstår mig selv, og jeg ved andre ikke forstår mig.. hmm. Eller i hvert fald ikke dem som ikke føler som jeg.

Hmm. Det er bare en følelse. Frygt er en tanke og en følelse. Der er ofte ikke noget at være bange for, men hjernen kan huske de lignede og dårlige siturationer, så den reagere på samme måde hver eneste gang den kommer i samme situration.

I nogle af situationerne har jeg lært at styre min hjerne, ved at tænke på noget andet inden jeg bevæger mig ind på “krigsstien” som min krop tror det er. Det er nok også en af grundende at jeg ofte ikke kan huske hvad jeg skal eller sige, og derved hakket mig igennem samtalen. Eller også at jeg tænkt for meget over det jeg skal sige eller gøre og så lukker det hele ned eller igen et hak i systemet.

Jeg føler alting meget intenst, og de fintfølende små tintagler er altid vågne og på jagt. Det ville jeg ønske jeg kunne lave om på, for er næsten sikker på at mine tanker og følelser ofte ikke holder stik, men når jeg nu ved dette, hvorfor kan jeg så ikke lave det om? Jeg tror det er fordi jeg nok stadig er usikker på om det er sandheden.

Men jeg vil forbedres. Jeg vil lærer og styrkes.

Jeg udfordre mig selv hver evig eneste dag. Ganske vist i det små, men intet er født stort.

Så accepter mig, og forstå at alle mennesker er forskellige, og at alle har en baggrund.

11178276_10153249849649161_7667446559620663592_n

– LOVE CAMILLA 💖

Tanker der flyver

Synes fremtiden bliver mere og mere fjern for mig. Mine drømme, ønsker og håb bliver mere og mere uklare, og jeg kan ikke finde ud af hvilke stier jeg skal gå ned af.

Vi har vel alle op og nedture i vores liv, men nogen gange nager nedturene mig altså ekstra meget. Jeg føler mig ikke svag, men bare magtesløs, og ved ikke hvilke valg jeg skal tage..

Skal jeg gå en anden vej, og tage den kæmpe chance og se om jeg bliver mere lykkelig af det? Skal jeg fortsætte i samme spor og satse på at jeg finder lykken her?

Jeg er en person som tænker utrolig meget, og nogen gange bliver tingene også over tænkt så de bliver helt frygtelige og smertefulde.

Jeg er en kærligheds og tryghedsnarkoman og har behovet for både frihed og fasterammer. Men når de forskellige behov ikke bliver opfyldt på det rigtige tidspunkt kan min hjerne kokse fuldstændig, og alle tankerne kører på højtryk.

Jeg kan ikke finde ud af om mine frustrationer handler om at jeg endnu ikke helt har fundet mig selv, eller om det er fordi jeg bare ikke er det rette sted og er sammen med de rette personer. Eller hvad det nu ellers kan være der skyldes at jeg er gået lidt i stå i min selvudvikling og ikke kan se frem.

Jeg snakker om mit private Jeg, for mit professionelle Jeg er i fuld gang med at lærer og udvikle sig, og jeg elsker mit arbejde og arbejdsplads, og måske er det denne fede følelse jeg for det meste har når jeg er på arbejde, som jeg mangler når jeg er 100% mit private Jeg.

Jeg er 23 år og jeg ved at jeg har god tid til at finde mig selv og mine veje, men synes det er svært at nå hen til det punkt hvis nutiden holder mig så meget fast.

Skal jeg give slip og bare lade mig falde, og håbe på at jeg aldrig når bunden men i stedet svæver? Eller skal jeg kæmpe for det jeg har og elsker og håbe på at kærligheden kan genfindes og min lykke og udvikling får vinger?

Lige nu lader jeg bare tankerne flyve, og prøver at finde de steder i mit liv jeg er lykkelig, og se om de ting som belaster mine skulder er ting som, forhindre min lykke eller faktisk er en del af den, på sine egne underlige måder.

– Camilla Angel…

1464168697761-802368842

JUST DO IT

JUST DO IT

Tre ord jeg vil have i mine tanker hele tiden i 2016 😉
Gør det du vil, gør de ting som er nødvendige, gå efter dine drømme – bare gør det!

Det er ingen hjemlighed, at jeg har taget en del på det seneste års tid, eller vægten har
været meget svingende. Jeg var faktisk på et tidspunkt lige ved at nå mit mål (del mål)
om, at komme ned på 47 kg, som både er realistisk og en fin vægt for en pige der er 150 cm.
Hvis det stod til mig vejede jeg 45 kg, og var godt strammet op på især mave og lår mv.

Men mit mål var at veje 47 kg til årsskiftet, men det kan jeg med 99% sikkerhed sige at det gør
jeg ikke. Jeg ved ikke præcis hvad jeg vejer nu, men vil gætte på 50-51 kg.
Og nej det er ikke meget, men når man er så lav som jeg er, så syner det altså af meget.

Jeg skal virkelig holde mig selv i ørene og få trænet hver dag, bare en lille smule, eller i det mindste
bare få rørt mig. Jeg er pt. arbejdsløs, hvilket jeg har været siden slut februar. Som hjemmegående,
burde jeg jo have massere af tid til at tage op og træne i fitness centeret eller løbe en tur, og ja tid
er der massere af, men motivationen har ikke rigtig været der.

Jeg starter på arbejde 01.02.16, og end til da har jeg en lille bøn til mig selv om at få rørt mig hver dag!
Nogle dage vil blive i fitness, nogle der hjemme og andre i den frie natur (selvom det er koldt).
Min kost har heller ikke lige været den bedste i et langt stykke tid.
Den står ret ofte på mad ude fra, pastaretter, sovs, is, sodavand og kage, og alt dette sætter sig jo, især hvis
man ikke motionere. Den sidste månedstid har jeg også dåret med meget uren hud, som følger af mit
usunde madforbrug, og drikkevare for det meste baseret på sodavand eller lignende.

 

Men hvem er det egentlig jeg gør dette for?
Flere har sagt til mig at jeg er en flot pige, og at jeg ikke skal tabe mig for min kærestes skyld, for jeg er
god nok som jeg er! Øhm OK? Men jeg gør det ikke for hans skyld, jeg gør det for min skyld!
Og et eller andet sted gør jeg det for vores skyld.

Et lavt selvværd påvirker aldrig kun den enkelte, men kan påvirke ens omgangskreds og især ens parforhold.
Lavt selvværd fører i højere grad til jalousi. Mindreværdskomplekser gør at man lukker sig inde.
Det giver følelsen af at man ikke er god nok, og hvis man ikke synes om sig selv, hvordan skulle ens
kæreste så gøre det? Ja det hele er mine tanker. Jaloux er noget jeg altid har været og nok altid vil
være, men kan mærke at i periode er det værre end andre, og det er især når jeg har det rigtig dårligt med mig selv.

Kvinder med lange ben, store silikone bryster, flot langt hår og evt. en flot kulør – det er den perfekte kvinde?
Og ja jeg ville da ønske at jeg havde alt dette, så jeg kunne være det perfekte for min fyr, men sådan
bliver det aldrig nogen sinde, og det kan da godt give et ekstra nøk i selvværet og jalousien.

Men hvorfor er jeg ikke perfekt?
Selvom jeg er lav, har slå bryster, mellem længde hår og bleg, hvorfor kan dette ikke være det perfekte?
Vi lever i en forskruet verden, hvor skønheds idealerne er sindssyge og kravene tårnhøje.
Og jeg ved godt at alle ikke er til samme type, MEN – jeg kender ikke en eneste fyr som ikke har
synes at jeg skulle få lavet bryster. Jeg kender ikke en fyr, som ikke følger eller liker de slags tøser
jeg beskrev højere oppe. Sports piger, modeller, duller og piger med silikone hist og her, ja sorry
men det er det jeg ser folk liker og følger.

Alle får lavet bryster i dag, og jeg skal ikke lyve, jeg vil super gerne også have nogen, men for min skyld,
ikke for nogen andres! Hader når folk bliver ved med at tage emnet op, for der er mange der ved at jeg
godt kunne tænke mig at få mine lavet større, men det jo ikke sikkert at det nogen siden kommer til at ske,
så jeg får altså et hak i selvtilliden hver gang nogen spørg. Jeg ved godt at det ikke er det der er meningen,
men man føler sig altså forkert når man får sådan et spørgsmål hele tiden.

Men mange af de kvinder man følger i fjernsynes og rundt om kring, har fået lavet bryster osv.
Hver gang jeg har set en pige i tv eller andre steder, hvor jeg synes hun er så naturlig smuk, og synes
det er fedt at fyrene kan lide hendes naturlighed, så har hen enten silikone bryster, eller også får hun
dem lavet efterfølgende. Åh gud hvor jeg hader denne verden for at vi skal være så perfekt, og synes
det er synd at rigtig mange af de personer unge piger ser op til, giver dem/os et forvrænget syn på hvordan
vi bør se ud.

Hold da op for et emne skift jeg fik lavet.
Det var meningen at oplægget skulle handle om at følge sine drømme og mål.
Nå men 2016 – TRÆNING – SUNDHED – GLÆDE – KÆRLIGHED – NY LIVSTIL!

01

(( LOVE ))

Older posts